Den forsømte digter

Ifølge den prisbelønnede digter Henrik Nordbrandt har han hele sin barndom manglet omsorg og kærlighed fra forældrenes side. Han var uønsket af faren, og moren levede efter et princip der galdt om at opdrage barnet ved, at røre ved det så lidt som muligt. Denne forsømmelse kommer til udtryk i digtet ”Rønnebærrenes tyranni”, som er en del af hans digtsamling ”Vi danskere” der udkom i 2010.

Rønnebærrenes tyranni er et meget modernistisk  digt og indeholder derfor mange metafore og besjællinger eks. ”Farverne synes at kæmpe”, det hele er næsten ét stort billedesprog som beskriver hvordan hans dårlige forhold til faren er. Den såkaldte tyran er altså hans far som er med ham og våger over ham overalt. Det er ihvertfald den følelse han har, at han ikke kan foretage sig noget uden at hans far skal være indbladet ihvertfald i hans tanker.  Man kan sige at ”han” deler blod med tyrannen, da han i verslinje 20 skriver ”men kvæles i hans vamle blod”, så ligemeget hvad, kan han ikke løbe fra at han er i familie med tyrannen. Men det er ikke noget han er stolt af da han bruger negative ord til at beskrive tyrannen eks. ”rådne ånde” og ”beskidte fingre”. Hvilket også er med til at give digtet en dyster stemning. Udover det bruger han et normalt stilleje, der er ikke ord man som sådan ikke forstår. Det er mere den metaforiske baggrund der er svær at få til at give sammenhæng eks. ”Det er tyrannen, der forbløder i sin høje himmelseng hvorfra han udspionere os dag og nat”. Han bruger også mange udsagnsord der giver digtet handling bla. ”er” går meget igen og ”tænker” bruges tre gange i to linjer. Gentagelser er normalt ikke noget han bruger meget af. I dette digt er den eneste sætning der går igen ”Det er tyrannen der forbløder.”

Digtet er opbygget i en strofe med 22 verslinjer. Sætningerne er delt mærkeligt op, som er et typisk kendetegn i de fleste af Henrik Nordbrandts digte i digtsamlingen ”Vi danskere”. Men den mærkelige måde at sætte punktummer, kommaer og linjeskift op på, er bevidst smart da det får læseren til at stoppe op og tænke over hvad de egentlig læser. Linje opdelingen i linje 11 deler digtet lidt op, men indholdet kan derimod ikke splittes der. Dette er et glimrende eks. på at hans layout og typogrfi ikke passer sammen med indholdet.

Ordene foran nogle af punktummerne er bevidst kontraster, eks. ”hinanden”, ”alene” og ”lys” , ”mørket”. Dette digt er bearbejdet til mindste detalje, da du kan se at intet er tilfældigt.

Nogle af hans sætninger gentages et par gange, hvilket giver digtet en bestemt rytme men ingen fast. Der fremkommer også lidt alliteration eks. ”høje himmelseng” el. ”Rønnebærrenes røde...” men det er ikke noget der overtager i digtet.

”Modersmål” er et andet digt i digtsamlingen ”Vi danskere” af Henrik Nordbrandt. ”Modersmål” er et helt andet tema end ”Rønnebærrenes tyranni” da ”Modersmål handler om nationalitet og ”Rønnebærrenes tyranni” er om en der følger sig forfulgt.

”Modersmål” har ligesom i ”Rønnebærrenes tyranni” mange negative ord, men dog et lavt stilleje, da han fornærmer det danske sprog og bruger bandeord som er usædvanlig for genren digte. Han bruger stilbrud da han både bruger bandeord og få formelle ord som eks. ”satans” , ”ad helved til”, ”Banale” og ”reducere”. Bandeordene kan skyldes at Henrik Nordbrandt aldrig har været særlig glad for Danmark og tydeligvis heller ikke sproget. Men erkender dog at ordet ”modersmål” er et smukt ord.

Som skrevet på den første side, er det typisk Henrik Nordbrandt at sætte mærkelige linjeskift ind i digtet hvilket ”Modersmål” er endnu et godt eksempel på. Han fremhæver enkelte ord i ”Modersmål” ved at skrive dem i en sætning for sig selv, hvilket får læseren til at stoppe op og tænke.

Efter at have læst Henrik Nordbrandts digtsamling ’Vi danskere’ kan vi konkludere at han forholder sig negativt til de danske værdier og samtidig betegner han alligevel sig selv som en af os. Grunden til hans negative holdninger til Danmark kan tyde på hans dårlige opvækst her.