Henrik Nordbrandt- ”Hjemme hos H”

HJEMME HOS H

” Især om foråret

i et større selskab ses det tydeligt

hvilke personer

der står døden nærmest:

De ved ikke, hvorfor de undgår

hinandens blikke.

En stirrer sig blind på en plet på tapetet

en anden forestiller sig nogle gule blomster

på baggrund af en sort grøft

for ikke at vende sig

og se ind i den førstes øjne.

Den tredje åbner et vindue

så solnedgangslyset

et øjeblik spejles og falder ind i stuen.

Jeg kom i tanker om dette

da jeg gik ude i skoven

og tænkte på et billede af Hammershøi:

Døden har hjemme i en stue

med høje, hvide paneler.

Ude i det fri er den usikker.

Og overalt er der smuthuller

så man kan slippe forbi den

eller gemme sig bag et træ

indtil det er overstået. ”

Digtets ydre

I digtet er der 7 strofer og 24 vers.

Digtet er nemt at læse da der er mange afsnit, korte sætninger og få vers i stroferne.

Der er kun brugt punktummer i slutningen af hver strofe hvilket gør digtet meget overskueligt at læse. Der er sat kolon to gange hvor fortælleren giver eksempler.

Digtets stil

Ordvalget i digtet er i et normalt stilniveau.

Der er ingen svære ord hvilket gør digtet nemt og hurtigt at læse.

Digtets billedsprog

Der er en sammenligning mellem døden og et Hammershøi billede, da fortælleren tænkte på døden og derefter billedet hvor han tænker at døden har hjemme i en stue med høje og hvide paneler hvilket også ses på mange af Hammershøis billeder.

Solnedgangen kan være en metafor for at det snart er slut med personernes liv, da det er ved at blive mørkt. Lyset falder ind i stuen hvor de mennesker der er tættest på at dø er. 

Fortælleren giver på en måde døden liv ved at sige ”den” og at døden finder folk selvom de har gemt sig indtil det er overstået, ”Overalt er der smuthuller så man kan slippe forbi den indtil det er overstået”. 

Komposition

Vi starter i en forsamling, formegentlig i et hus hjemme hos ukendte mennesker. Derefter får vi af vide hvad nogle af dem, der står døden nærmest laver, så som at stirre sig blind på en plet på tapetet og en anden der kigger i en grøft og forstiller sig gule blomster. En tredje åbner et vindue. Derefter får man at vide at alt dette er noget fortælleren tænker over mens han går en tur i skoven. Digtet fortsættes med at der fortælles om skoven og hvordan døden kan sammenlignes med en persons færden.

Digtet kan deles op i 4 afsnit: Indledning, Selskabet, Hammershøi og Ude i det fri.

Der er glidende overgange fra afsnit til afsnit, men det er dog stadig klart at der skiftes fokus på miljøet.

I digtet er der ikke tale om specifikke personer men derimod persongrupper, som i ”Hjemme hos H” bliver omtalt som dem der ”står døden nærmest”. De befinder sig i en forsamling om foråret og er i blandt andre mennesker der ikke er i denne persongruppe. Miljøet i digtet kan beskrives som nutidigt, men kan også sagtens have forgået længere tilbage i tiden. Da fortælleren er ude at gå og tænker på et billede af Hammershøi der pludseligt giver ham associationer til dødens tilstedeværelse i en forsamling. Det er altså et flashback i hans erindringer.

Tolkning

Digtet har et gennemgående tema der er ”død” og hvordan menneskers underbevidsthed ved at de er tæt på at dø og derfor gør ubevidste ting for at undgå andre ”døendes” blikke. Fortælleren ser døden som noget man sagtens kan løbe eller gemme sig fra, hvis bare man gider. Døden bliver altså lige pludselig en fysisk ting og er ikke noget fortælleren er synderligt bange for, men mere ser som en del af livets gang.

Emnet er noget fortælleren har haft mange tanker og overvejelser omkring og derfor virker det som noget der står ham nær og måske endda noget han har oplevet på egen krop. 

Vurdering

Vi kan efter at have læst flere digte af Henrik Nordbrandt konkludere at han er meget negativ omkring Danmark det ses tydeligt i mange af de andre digte.

Digter har en meget dyster tone som viser en større forståelse for døden og at det er tanker han har tænkt meget over og måske har oplevet selv. I digtet fortæller han om observationer han gør men vi mener ikke at det er observationer han har oplevet fysisk men nogle han har gjort inde i hovedet.

Henrik Nordbrandt – ”Hundrede års vejrudsigt”

Digtets stil

Ordene i digtet er korte og der bruges om som er i den almindelige danskers ordforråd. Der bliver ikke brugt nogen fremmede ord, kun danske. Der bliver brugt hverdagsagtige ord. Der bliver brugt uformelt dagligdagssprog. Der er blevet brugt mange udsagnsord så som: bor, er, ser, ligner og løber. Der bliver også brugt mange negative ord til at beskrive Danmark som land, f.eks.: Pisser, lugter, lorten løber. I digtet findes der ikke meget ironi men der bruges sarkasme, som er med til at understrege at Henrik Nordbrandt virkelig ikke bryder sig om hans fædreland. Der er ikke så mange gentagelser udover at den tidligere statsminister Anders fog Rasmussen og hans berømte citat ’’der er ikke noget at komme efter’’ bliver taget op et par gange. Der bliver brugt lavt stilniveau i digtet. Det sidste i digtet ’’ det skulle da lige være svineproduktionen, kongehuset og kirken’’ kunne være svar til det første i digtet, ‘’ nej der er ej, der er ikke noget at komme efter’’.

Digtets billedsprog

Der bliver brugt sammenligner i teksten eks. hovedstaden for eksempel ligner og lugter som et lokum. Der er metaforer i digtet eks. ude til venstre går svinene og pisser jorden ihjel. Der er hverken brugt besjæling eller personificering i digtet. I hver sætning nedgør han Danmark og hele digtet kredser rundt om citatet ’’der er ikke noget at komme efter’’. Citatet stammer fra Anders Fogh Rasmussen som var kendt for at bruge sætningen til at besvare på relevante og nærgående spørgsmål fra journalister.

Komposition

Digtet er delt op i 16 strofer , med meget korte sætninger.

I digtet findes der modsætninger som ’’ rige og fattige’’ kongehuset og kirken’’ som bruges til at til at understrege nogle af de ting der er galt med landet Danmark.  

Digtet er meget negativt, hvor Danmark bliver kritiseret . Jeg ville mene at rytmen i stemningen i digtet er ret dårligt da det kun er negativt, hans mening om Danmark er ret tydeligt i dette digt.