Digtanalyse 3

Hej alle blog læsere!
I dansk har vi arbejdet med med digte og analyse af Henrik Nordbrandts digtsamling "Vi Danskere"
Vi har været i en gruppe af 4, bestående af Frederikke, Sif, Line og Begitte.
Tag et kig rundt på siden og bliv meget klogere på Henrik Nordbrandt og hans digte.
Håber i vil nyde det! God fornøjelse.

Lad os være glemt sammen

Henrik Nordbrandt har skrevet digtet ”K som Kafka”, hvor han sammenligner sig selv med den tysksprogede forfatter Franz Kafka. Franz Kafka har selv skrevet flere digte og historier, hvor han beskriver følelsen af at være ensom og utryg i sit eget hjemland. Han beskriver sig selv som en mand, der aldrig rigtig har følt sig hjemme i sit eget hjemland Tyskland. Det samme kan man fornemme omkring forfatter Henrik Nordbrandt. Han har heller ikke følt sig hjemme i sit hjemland. Han har følt sig uønsket ligesom Franz Kafka. Det startede lige fra hans fødsel, hvor Nordbrandts far ikke havde ønsket sig børn og han blev født den 21. marts 1945, som var den dag hvor englænderne bombede Shellhuset, tyskernes hovedkvarter i København. Det kommer tydeligt frem i digtet ”K som Kafka” fra digtsamlingen ”Vi Danskere” at forfatter Henrik Nordbrandt opleves som en meget negativ mand. Han beskriver København, som et ukendt sted, som egentlig bare er en sort plet på verdenskortet. Han vil ikke mindes København som sit hjemsted, hvilket gør at digtet i de første to strofe opfattes meget negativt. Til sidst i digtet giver han en forklaring på hans negativitet. Det skyldes han fødsel, som endte op med at blive en trist oplevelse i stedet for en lykkelig. Et uønsket barn i et bombarderet København, det får i hvert fald forfatter Henrik Nordbrandt til at udbryde den provokerende sætning til allersidst i digtet. ”Den dag jeg blev født har jeg ofte drømt om at bombe København”. Denne sætning kommer til udtryk fordi forfatteren måske ikke har ønsket at være blevet født på sådan en dag, hvor alt opmærksomheden var rettet mod andre omstændigheder i forhold til hans forældres lykke over at være blevet forældre. De to forfatter har til fælles, at de begge skriver digte og historier, som er en blanding af realisme og fantasi, blandet med ironisk humor. Digtet ”K som Kafka” relaterer til virkeligheden, fordi de er ting som han beskriver i digtet er sket i virkeligheden, som f.eks. med bombningen af København i 1945. Oven i det blander Henrik Nordbrandt også ironisk humor ind i dette digt, ved at beskrive at han sidder oppe i himlen sammen med hans selvmordsbombekollegaer. Her skal det formentlig tolkes som at han sidder sammen med den tysksprogede forfatter Franz Kafka.

Henrik Nordbrandts digt ”K som Kafka” er opbygget af 4 strofer. De er lige lange og de er lette at læse. Han har valgt at der ikke skal indgå noget rim i digtet. Hans ordvalg er meget velovervejet. Digtet er specielt med dets tegn. Der er ingen kommaer, kun punktum efter København. Til sidst er der sat et spørgsmålstegn efter et spørgsmål, som skal tolkes som et spørgsmål, han nok aldrig får svaret på. Digtet er skrevet fuldstændig efter hans egen mening. Det kan allerede læses fra første linje, hvor der står: ”På mit verdenskort er der ikke, der hedder København”. Dog ønsker han at fremme ordet ”København” meget, hvilket også ses i tre af stroferne. Det fremhæves som et dårligt sted, som han ikke vil mindes. Han ønsker ikke at mindes sin egen barndom. Endnu et tydeligt tegn på han inddrager sig selv i digtet er ved at bruge ”Jeg” betegnelsen. Det er altså ikke andres mening, som kommer til udtryk, det er kun hans egen. Man kan sagtens skabe et forløb i dette digt. Det beskrives fra da forfatteren fødes til han bliver voksen og begynder at tænke over hvor uheldig han har været som barn. Han opfatter det som en trøst, at andre også har følt sig malplaceret og uønsket lige som ham selv. Derfor opnår han en tilfredshed ved at have sammenlignet sig selv med den tyske sprogforfatter Franz Kafka. Digtets budskab kunne tolkes som et savn. Et savn for at blive husket og anerkendt for den man er. Forfatteren har helt sikkert brugt Franz Kafka til ikke at stå alene med sin ensomhed og kunne sammenligne sig selv med en, som har været ude for noget af det samme som ham selv.

Af Line og Begitte

Henrik Nordbrandt

Når Bare Der Bliver Grinet

Digtet er bestående af 9 strofer, opdelt i et meget varierende antal af vers. Fx strofe 3. har 10 vers, hvor 4. strofe kun har 3. I 1. strofe fortæller Nordbrandt os kort plottet af digtet, ved kun at benytte et tydeligt vers, hvorefter han går mere i dybden og ender med en konklusion. To gange bygger digtet op til en af de længere strofer, hvor den derefter bryder det ned og bygger op igen. Til sidst runder den af.

Digtet fortælles af Henrik Nordbrandt, i 3 person (digtets stemme). Han snakker som var han alle os danskere. Hans digt henvender sig ikke rigtigt til nogen, dog kunne man godt ane en smule ironi rettet mod danskerne selv.

Digtet er let tilgængeligt, der bliver benyttet hverdagssprog, og det er et tydeligt taledigt.   Niveauet ligger til den almene dansker. Der er ingen billedsprog, besjæling eller metaforer. Digtet strækker sig ikke over nogen episode, men er en generel fortælling om Henrik Nordbrandts mening om den danske humor.

Når man umiddelbart læser digtet, lyder det som om Nordbrandt hædrer Danmark og især vores dejlige unikke humor, men da indholdet gentager sig selv igen og igen, kan man godt mærke en undertone af ren ironi.

Hvis man kigger Henrik Nordbrandts digtsamling, vil man kunne mærke den alvorlige ironi omkring Danmark hele vejen igennem. Så dette digt meget negativt omkring Danmark, danskere og dansk humor især. Henrik Nordbrandt viser sin ironi ved de mange gentagende ord, såsom, sjov, dansk, danskere, humor, grin. Umiddelbart er dette jo ikke negative ord, men når man har læst dem en del gange igennem det korte digt, kan man godt mærke ironien i det og se at de positive ting han siger, mener han nok ikke helt alligevel. Sådan som vi tolker Henrik Nordbrandts digt ”Når bare der bliver grinet”, er at han mener vi er et meget lille land med et stort ego, der er ingen som os, der er intet som danskheden. Vi lever godt her med hinanden i vores lille isolerede land, og det er der ingen andre der forstår. Vi har vores egen mening, egen kultur og ikke mindst vores helt egen unikke humor. Fx, tør man ikke grine af sig selv så er det noget så udansk som noget kan være, og dem der ikke er danskere er egentlig heller ikke rigtige mennesker. Sådan tænker vi danskere om resten af verden, mener Henrik Nordbrandt.

Af Frederikke og Sif.