Gruppe 2

”Kongehuset er en rigtig god forretning” og ”Svineproduktionen”

- af Henrik Nordbrandt

Digtenes ydre form

Kongehuset er en rigtig god forretning:

”Kongehuset er en rigtig god forretning” er et lille digt, der består af 14 korte strofer på mellem en og tre verselinjer. Det gør, at digtet ser meget overskueligt og let ud. Digtet har ikke noget rimskema og heller ingen fast rytme. I slutningen af alle stroferne, med undtagelse af strofe 9 og 12, er der sat punktum efter ord som fint, billigt, kongehus, dansk, hvilket er nogle af digtets nøgleord. Disse ord gentages også flere gange gennem digtet. I strofe 9 og 12, hvor der ikke er punktum til sidst, er de sidste ord i slutningen af strofen ”fake mærkevarer”, som kongehuset sammenlignes med.

Svineproduktionen

”Svineproduktionen” er et stort digt på 35 verselinjer i kun en strofe. Det gør, at det ser meget uoverskueligt og tungt ud. Digtet har ligesom ”Kongehuset er en rigtig god forretning” hverken et rimskema eller nogen fast rytme. I fjerde verselinjer er der sat anførelsestegn om ordet svineproduktion. Det skaber noget opmærksomhed omkring ordet og får læseren til at tænke mere over det. I syvende og ottende verselinje er der anførelsestegn om ordene nogen og her. Det er fordi, der her er en metarefleksion, hvor Henrik Nordbrandt reflekterer over det, han laver som digter.

Hvis man udelukkende fokuserer på digtenes ydre, tror vi, lige netop disse to digte er sat ved siden af hinanden, for at siden ikke skal virke helt uoverskueligt lang. Siden bliver mere overskuelig end hvis der havde stået to rigtig lange digte ved siden af hinanden.

Digtenes stil

Kongehuset er en rigtig god forretning:

”Kongehuset er en rigtig god forretning” er skrevet i et meget letforståeligt sprog med mange hverdagsagtige ord. Sætningsopbygningen er meget simpel. Det kan ses allerede i den første sætning af digtet: ”Det danske kongehus er så fint.”. Det letforståelige sprog og den simple sætningsopbygning bidrager til den lethed, som digtets opsætning antyder.

I digtet ”klipper” Nordbrandt nogen steder linjerne over, hvor sætningen ikke er færdig. I nogen tilfælde gør det, at sætningen får en noget anden betydning end først antaget, f.eks. ”Danskere elsker nemlig / alt, hvad der kan betale sig.”. Efter den første verselinje tænker man, danskerne er et elskende folk, men når man får læst sætningen færdig, er vi pludselig grådige. Et andet eksempel på dette er: ”Det er billigere end en præsident / siger dets tilhængere…”, hvor det går fra at være en konstatering til at være en påstand kongehusets tilhængere har. Det lyder nærmest som om, Nordbrandt gør nar af kongehusets tilhængere, som kommer til at fremstå lidt naive. Fælles for de to enjambementer, som det hedder, når man ”klipper” verselinjer over på denne måde, er, at han bruger dem til at fremme en negativ holdning om danskerne. Samtidig kan de godt virke provokerende, da sætningen først fremstår positiv eller neutral og dernæst tager en negativ drejning.

I ”Kongehuset er en rigtig god forretning” sammenligner Henrik Nordbrandt kongehuset med ”ægte, fake mærkevarer”. Ordet fake, som kommer fra engelsk, bruges i stedet for falsk for at udglatte betydningen af det, men på den anden side forstærker ordet ”ægte”, at det er falske mærkevarer. I dette citat er der et oxymoron, idet ægte og fake er hinandens modsatte. Det, at Nordbrandt sammenligner kongehuset med fake mærkevarer, gør at kongehuset får en overfladisk og falsk betydning.

Adjektiverne billigt og fint gentages flere gange gennem digtet. I digtet får man indtryk af, at fint og billigt går hånd i hånd for os danskere, selvom ordene nærmest er modsætninger rent betydningsmæssigt. Fordi ordene gentages flere gange gennem digtet, bygger det på en antitese og viser, man skal læse modsætninger ind i ordene. Dermed bliver billigt til dyrt, fint bliver til simpelt eller måske kedeligt og elsker i sidste strofe bliver til hader eller bryder sig ikke om. Dermed bliver holdningen til kongehuset, at det er for dyrt og kedeligt, samt at danskerne ikke bryder sig om det. Digtet bliver altså ironisk.

Det er digtets adverbier, der lægger den ironiske tone i digtet. Det ses allerede i overskriften: ”Kongehuset er en rigtig god forretning” og i digtets første strofe: ”Det danske kongehus er så fint”. Ordene ”så” og ”rigtig” anvendes til at tydeliggøre ironien. Et tredje eksempel findes i strofe 3: ”Det er meget billigere end en præsident … og naturligvis meget, meget finere. Adverbierne forværrer altså billedet af kongehuset og illustrerer det i stedet som simpelt eller kedeligt.

Svineproduktionen:

”Svineproduktionen” er skrevet i et letforståeligt sprog - stillejet er normalt, og digtet er nemt at forstå. Nordbrandt bruger en varieret sætningsopbygning, da han både bruger lange, lidt indviklede sætninger og korte, simple, konkrete sætninger.

Han "taler" selv i digtet og fortæller os, om det han tænker. Derfor er det et metadigt, som han i digtet siger, kritikerne nok vil kalde det. Han er meget direkte og forklarende i sine udtalelser: "Prøv at føle det. Når jeres kroppe og svinenes ligner hinanden så meget...", som han prøver at formidle til os, til danskerne og til svineproducenterne.

Til sidst i digtet er der et stilbrud, hvor han via makabre ord og sætninger som ”dryppende kniv", "superslagteren", "blodige kittel" osv. skaber en mere uhyggelig stemning. Nordbrandt prøver altså at skabe en uhyggelig stemning omkring svineproduktion måske for at afskrække folk fra at støtte op omkring det.

I ”Svineproduktion” bruger Henrik Nordbrandt mange verber f.eks. digte, kaste op, lugte, svigter, føle, tillægger, lide, tænke, hænger. Ved hjælp af disse udsagnsord beskriver han aktiviteter og handlinger, men alligevel er digtet meget statisk. Via brugen af navneord i teksten, f.eks. svinebaroneriet, svineproduktion og superslagteren er han meget konkret i sin beskrivelse. Man er ikke i tvivl om, hvad det er, han mener, og om hvem det er, han taler om.

Henrik Nordbrandts anvendelse af ordet svin i flere omgange og i flere sammenhænge, hvor han bl.a. sætter det sammen med -produktion eller -baroneriet, har en stilistisk virkning. Man får en fornemmelse af væmmelse og afsky, når ordet svin bruges så meget. Han skaber den stemning, som han søger ved at gøre brug af stilistiske virkemidler.

Digtenes billedsprog

Kongehuset er en rigtig god forretning:

Som tidligere nævnt sammenligner Nordbrandt kongehuset med ”ægte, fake mærkevarer”, hvilket tillægger kongehuset en meget overfladisk og måske falsk betydning. Man kan sige, han synes, det er en farce, vi har et kongehus. Vel at mærke et kongehus vi betaler til.

Ved hjælp af ironi gør han nærmest grin med os danskere og alt, hvad der er dansk. ”Det danske kongehus er så fint. / Og så er det billigt.” I dette eksempel er han via ironien særdeles kritisk overfor det danske kongehus.

I overskriften bruger Nordbrandt ordet ”forretning” om kongehuset, da han ironisk beskriver kongehuset som værende både fint og billigt og siger, at det kan betale sig at have et kongehus. Forretningen bliver altså et billede på det ironisk beskrevne kongehus.

Svineproduktionen:

Vi tror, hele digtet er et billede på Nordbrandts opfattelse af Danmark. Han kalder muligvis digtet ”Svineproduktionen”, fordi en af Danmarks største eksportvarer er svinekød. Oversvinet kunne derfor være statsministeren eller dronningen og svinebaroniet kunne være Folketinget eller kongehuset.

Digtenes forløb:

Kongehuset er en rigtig god forretning:

Digtet har ikke noget reelt tidsforløb. Til gengæld virker digtet som en påstand og et input i diskussionen om, hvorvidt det danske kongehus skal bevares eller ej.

Svineproduktionen:

Digtet er nærmest inddelt i tre dele: De første to verselinjer i digtet bruges som en indledning til digtet, fra den tredje verselinje og ned til og med verselinje 29 er midterdelen, mens de sidste 6 verselinjer er en konklusion. I midterdelen diskuterer Nordbrandt svineproduktion med både sig selv og læseren, samtidig med han prøver at afskrække læseren fra svineproduktion. I konklusionen sætter han alt ind i et sidste forsøg på at få læseren til at føle afsky overfor svineproduktionen.

Tolkning og vurdering:

Kongehuset er en rigtig god forretning:

”Kongehuset er en rigtig god forretning” er et digt spækket med ironi. Ironien antydes allerede i digtets overskrift, som har ironiske undertoner. Nordbrandt tager via ironien afstand til kongehuset, og alt hvad dette står for. Hvis man inddrager digtsamlingens titel, kan man, når man ved digtet er ironisk, konkludere, at han ikke bryder sig om eller måske ligefrem hader det danske kongehus. Gennem titlen, ”Vi danskere”, gør han sig selv til en del af den danske befolkning, som han med den ironiske undertone siger, elsker deres kongehus i sidste verselinje. Man kan tro, at han på den anden side er begejstret for tanken om en dansk præsident, da han tydeligvis ikke er specielt glad for kongehuset.

I ”Kongehuset er en rigtig god forretning” får vi danskere også et par ord med på vejen. Nordbrandt beskriver os som grådige - vi elsker alt, der kan betale sig - og overfladiske - vi strømmer til udlandet for at købe falske mærkevarer. På grund af ironien i digtet får man også lidt den opfattelse, at tilhængerne af kongehuset er naive, fordi de siger, kongehuset er meget billigere end en præsident.

Vi tror, hans budskab med dette digt er, at det ikke kan betale sig at have et kongehus, og at det bør afskaffes, da der alligevel ikke er nogen der kan lide det.

Svineproduktionen:

”Svineproduktionen er et digt, der er skrevet for at få læseren til at afsky svineproduktion, eller afskrække læseren mere fra det end det allerede er. ”Kan man digte på et sprog, hvor ordet ”svineproduktion” ikke straks får den, der hører det til at kaste op.” Nordbrandt mener altså, at bare ordet svineproduktion burde give folk kvalme. Han forsøger, at få digtet til at virke meget ubehageligt gennem makabre ord og sætninger f.eks. ”blodige kittel”, ”dryppende kniv”, men også ved at fortælle læseren, digtet skal være ubehageligt.

Igennem digtet prøver Nordbrandt at sætte en samfundsdebat i gang om, hvorvidt svineproduktion skal afskaffes i Danmark eller ej. Hans holdning er, at svineproduktion er så klamt, at det burde afskaffes. Hans budskab i digtet er altså, at svineproduktion skal afskaffes.

Vi tror, Nordbrandt har valgt at sætte lige netop disse to digte ved siden af hinanden, fordi han ser begge disse ting afskaffet. I begge digtene prøver han, at få læseren til at dele hans holdning. I ”Kongehuset er en rigtig god forretning” prøver han med ironi at få læseren til at indse, kongehuset bør afskaffes, mens han i ”Svineproduktionen” prøver at illustrere svineproduktion så afskyeligt som muligt, så læseren skal tage afstand fra det.