Gruppe 6

                         Ironiens konge

Vi vil i denne analyse lægge fokus på to af Henrik Nordbrandts digte, ”Den danske sødme” og ”En kort beskrivelse af det særligt danske”. Ved hjælp af analysemodeller, har vi lagt vægt på digets stil, digtets ydreform, digets billedsprog, digtets forløb og tolkning og vurdering. Vi har hovedsageligt analyseret ”Den danske sødme” og brugt ”En kort beskrivelse af det særligt danske” til at sammenligne konteksten i de to digte.

Nordbrandts begrænsede ordvalg
Det særlige ved lyrikken er at den ikke er præget af en handling. I Henrik Nordbrandts digt ” Den danske sødme” er det ikke en handling, men en beskrivelse. Henrik Nordbrandt bruger hovedsageligt simple og hverdagsagtige ord i sit digt, det er meget præget af tillægsord. I 5.strofe kommer vi til nogle ord der distancerer sig fra de korte og enkelte ord, vi kommer til ord med et større indhold, for det enkelte ord, om ikke andet ord der får os til at omdanne ordene, til billeder i vores tanker: ”hvidløgsånde, hånd- og halshugning, hekseafbrænding, hovedjægeri, stening og kannibalisme” er alle ord vi kan putte ind under kategorien ”Danskernes fordomme” i et semantisk skema. I et andet semantisk skema kan vi lave en kategori kaldet ”Vores egen mening” hvori de få, men betydningsfulde ord for digtet, indgår: ”søde, gode og forstående”. Ligesom i digtet er det generelt ikke typisk Henrik Nordbrandt at bruge positivt ladede ord i sine digte. Det sker dog at Henrik Nordbrandt forsøger at klemme et ord en af positiv betydning, men han formår alligevel at få den positive betydning ødelagt, og få det ført ind i en mere ironisk betydning. Præcis dét sker i digtet, da han bruger de positivt ladede ord. Som læser sanser vi ikke ordene som positive, vi får dem hurtigt drejet ind i en ironisk betydning.  Som et eksempel kan vi bruge 7.strofe: ”Også selvom vi synes, at alle andre end vi danskere er nogle røvhuller skal vi være søde og forstående og forstå”. Hvis vi ændrer de positivt ladede ord til deres modsatte betydning, får digtet en helt anden tone, en tone der fremstiller ”vi danskere” som dumme, naive og uforstående, som et folk der egentlig ikke vil forstå andres forskellighed.
I digtet er der blevet brugt gentagelser som søde, ikke og danskere og især ordet ”vi” som faktisk bliver nævnt flere gange i digtet. ”Vi” bliver brugt til at beskrive hvordan alle os danskere kan og skal være f.eks. digtet starte består jo af sætningen ”vi danskere skal være søde ved de fremmede, rigtig søde.”  Som igen fortæller om hvordan alle danskere skal være. Når han siger vi danskere virker det meget paradoksalt. han distancere sig fra det, og ser os danskere udefra, men alligevel er han en del af det, i det overskriften er "vi danskere" og han hele tiden omtaler os danskere som "vi"
”Den danske sødme”s ydre form består af 8 strofer og 31 verslinjer. Både korte og lange strofer – der er ikke rigtig en sammenhæng, i måden stroferne og linjerne er stillet op på. Det får den til at se mere let ud, det kan man stille i kontrast til konteksten, som er grov og tung. Der er ikke nogen rytme i digtet, og det er meget typisk Henrik Nordbrandt.


Den konstante ironi
Nordbrandt omtaler emnet fremmedacceptering. Hvis vi læser i mellem linjerne, mener Henrik Nordbrandt at vi skal acceptere fremmede. Han mener at vi skal acceptere deres kulturer og at alle kulturer faktisk er lige gode. Det er lige meget om det er hvidløgsånde eller kannibalisme. Det er alle sammen bare traditioner og det skal vi acceptere. Det er grimt at mene noget ondt eller blande sig i andres traditioner.
Men sarkasmen som er dominerende i hele hans digtsamling, er bestemt fremtonet i dette digt. Hans ironi er utrolig nem at spotte i "Den danske sødme" Det vil sige, at han mener at vi danskere er alt for fordomsfulde, og vi siger vores meninger om ting vi egentlig ikke ved noget om, og heller ikke viser en særlig interesse for at vide mere om. Kort og godt har Henrik Nordbrandt egentlig ikke et positivt syn på os danskere, og det kommer til udtryk på en meget ironisk måde i hans digt.

”Det særligt danske” er et utroligt kort digt. Det indeholder kun én strofe og tre verslinjer. Titlen på digtet beskriver det rigtigt godt. Da det er som sagt en kort beskrivelse af det særligt danske, der lugter og så ved de hvor tingene skal stå. Der er anderledes, det er ikke som der hjemme – personerne opfører sig forskelligt fra os. Dette korte digt beskriver, hvordan vi på en måde tager afstand til det fremmede. Det kan både være indenfor personer eller områder. Vi føler os ikke trygge i uvante omgivelser. Og det sammenligner han med, når man er på besøg hos andre – dette kan f.eks. også være gældende i andre lande, med en anden kultur. Vi kan sammenligne det med ”Den danske sødme”, hvori vi danskere fremstår meget fordomsfulde, og bange for det fremmede.
Tid digtet ”En kort beskrivelse af det særligt danske” er det knyttet et billede til. Vi tolker det som, at udefra ser det danske meget underligt ud for fremmede. Tingene skal stå på en bestemt måde, og hvis vi tager bare én ting fra vores pyramide af ting, så bryder det hele sammen for os.

Dobbeltmoralske danskere
Digtet har ingen tidspassage.
Digtet refererer til den ihærdige diskussion om indvandring i Danmark og vi danskeres fjendtlige holdninger til deres fremmede artede kultur. Det fortæller også om hvordan vi danskere gerne vil opfattes og hvordan vi bliver opfattet. På den måde at vi siger ét og mener noget andet, den viser med andre ord vores dobbelt-moral.
I første strofe, forsøger Henrik Nordbrandt at holde digtet i en positivt tone, men jo flere strofer man læser af digtet jo tydeligere bliver Henrik Nordbrandts klassiske ironi. Digtet har et som positivt stillet, naivt tænkende, nærmest barnligt udgangspunkt. Hvor den hen mod de midterste strofer bliver seriøs, ironisk, negativt ladet og mere voksent synspunkt, som holdes resten af digtet igennem.
Henrik Nordbrandt propper alle danskere ind i en boks, der er stemplet ”dobbelt-moralsk.” Dette kan opfattes som at han mener at vi er ikke-troværdige. Med dette menes at Nordbrandt mener, at da vi danskere er så dobbelt-moralske som vi åbenbart er, kan man aldrig vide om det vi siger kan have en anden mening end det den giver sig ud for at mene. Ifølge Henrik Nordbrandt er intet i Danmark hvad det giver sig ud for at være.